Kompost
Kompost i haven
Kompost i en lukket beholder
Man kan lave kompost i en lukket beholder. Den er måske ikke så pæn, men den kan skjules bag et hegn af f.eks. pileflet eller en hæk. Fordelene ved kompost i en lukket beholder er mange:
- Der kommer ikke rotter og mus i komposten.
- Kompostbeholderen fylder ikke så meget.
- Den er velegnet til køkkenaffald, der suppleres med mindre mængder af haveaffald.
Hvordan laver man kompost i en lukket beholder?
Det er meget let at lave kompost i en lukket spand, man følger blot få enkle regler.
- Sæt kompostbeholderen i skyggen.
- Læg tørt kompostaffald fra haven i en bunke ved siden af: Tørret græs, staudetoppe, kviste, etc, men pas på med ukrudt. Ukrudtsfrø kan overleve komposteringen og så risikerer man ukrudt, der hvor man hælder den færdige kompost ud.
- Hver gang køkkenaffaldet er tømt i kompostbeholderen, lægges noget af det tørre haveaffald oveni. Det sker for at få luft i komposten, så det ikke bliver for fugtigt.
- Ca. hver tredje måned hældes en håndfuld kalk i beholderen, så komposten ikke bliver for sur.
- Det er en fordel at tilsætte regnorme til sin kompost, især brandormen (Eisenia fetida), som elsker grøntsager. Denne orm kendes ved sin rødlige farve og gule ringe.
- Den færdige kompost nederst i tønden kan bruges direkte i haven.

Lukket kompostbeholder - put affaldet i foroven og tag kompost ud forneden
Kan man smide kattegrus i kompostbeholderen?
Ja - det sker der ikke noget ved. Men man kan også smide det direkte på jorden - ligesom kompost. Kattegrus fra kattebakken har et højt næringsindhold og kan med fordel kastes ud under buske, hvor det forbedrer jorden. Dog skal man ikke smide det i køkkenhaven eller steder, hvor man færdes. Det er fyldt med bakterier og kan indeholde parasitter.
Relaterede havesider:
- Træfældning - om hvilke træer, man bør fælde.
- Beskæring - om hvorfor, hvornår og hvordan man beskærer havens buske og træer.
- Haveredskaber - om hvilke haveredskaber, man ikke kan undvære.
- Hækkeklipper - om hvilken hækkeklipper man bør vælge til de indre og ydre hække.
- Plæneklipper - om hvilken plæneklipper man bør vælge, hvis man har en stor græsplæne.
- Støj i haven - om larmende haveredskaber, og hvordan man minimerer støjen.
- Ulykker i haven - om typiske arbejdsulykker under havearbejde.
- Vandlidende jord - om hvad der sker, hvis man vander (krukkerne) for meget.
|