Havedesign
Havedesign på mange måder
Mange stilarter indenfor havedesign
Havedesign ses i mange forskellige stilarter, som til en vis grad kan blandes. Det er klogt at vælge, hvilken stilart indenfor havedesign, der skal være den overordnede. Stilarten på havens design skal passe til husets arkitektur. Minimalistisk havedesign ville f.eks. klæde en funkisvilla, mens en murermestervilla ville være bedre tjent med romantisk havedesign.
Det gælder for minimalistisk havedesign såvel som japansk havedesign, at disser stilarter skal være helt gennemførte for ikke at falde igennem. Denne type havedesign kan således være meget pasningskrævende. De andre genrer af havedesign er mere tolerante overfor lidt ukrudt og blade, der ikke er sirligt sammenrevne. Ja, det romantiske havedesign gør sågar en dyd ud af forfaldet. Men tro ikke, at man bare kan lade stå til. Alle stilarter indenfor havedesign - også den vilde - kræver pasning for ikke at springe i skov.
Romantisk havedesign
Den romantiske have er kendetegnet ved bløde, flydende former med bugtede stier, der fører til flere mindre rum. Havestilen giver et idealiseret naturligt indtryk med uregelmæssighed, skygger og en eventyrlig stemning. Den skal være frodig og ugenert, så man får følelsen af, at den omgivende verden er lukket ude. Idas Have er designet efter en romantisk stil - se havens plan.

Hvide roser hører sig til i romantisk havedesign
Formelt havedesign
Den formelle have er kendetegnet ved lige linjer og symmetri. Det kan f.eks. være bede, der er indrammede og flugter med husets linjer.
Minimalistisk havedesign
Den minimalistiske have er kendetegnet ved rene linjer. Så få elementer som muligt er sammensat til at give et super enkelt og roligt indtryk. Det kan være svært at holde den minimalistiske have, nøjagtigt som den minimalistiske indretning af en stue, da alt rod bryder stilen.
Japansk havedesign
Den japanske have er kendetegnet ved en tæmmet naturlighed, hvor der bruges mange ressourcer på at få haven til at se ud som, den har været der i 1000 år - uberørt af menneskehånd. F.eks. må der gerne ligge store klippestykker i jorden og vandløb er også et must. En særlig afart er zen-haven, som består af omhyggeligt revet grus med spredte klippestykker og måsk lidt græs. Læs mere om japansk havestil.
Landbohavedesign
Landbohaven er kendetegnet ved en stor græsplæne omkranset af staudebede, som regel med roser og pæoner. Desuden er der mange frugttræer og -buske samt køkkenhave. Ida har overtaget en gammel tilvokset have, som oprindeligt er blevet designet i landbohavestil - læs om haven ved overtagelsen.
Stokroser er et must i landbohavens design
Behov til havedesign
Det optimale havedesign må rette ind efter de behov, som brugerne har til haven. Hvis den f.eks. skal være børnevenlig, må man sørge for at undgå meget giftige planter, ligesom det kan være en fordel, at haven er indhegnet.
De fleste moderne mennesker stiller som overordnet krav til haven, at den skal være relativ nem at passe. De har primært behov for at bruge haven til afslapning og sociale aktiviteter med grill på terrassen og et mindre græsareal til spil og leg. Nogle ønsker at være selvforsynende med frugt og grøntsager samt materiale til blomster- og juledekorationer - en køkkenhave og et staudebed med snitblomster kan kræve megen pasning.
Mode indenfor havedesign
Moden skifter også indenfor havedesign. Gennem tiderne har måden, som haven skulle tilrettelægges på, ændret sig med markante stilskift. Den romantiske havestil var således en modreaktion på den stramt formelle barokhave. Læs mere om havedesign gennem historien i vores sammenfatning af havehistorie.
Hvert år kan man på The Chelsea Flowershow se de nye tendenser indenfor havedesign. Der trends indenfor belægning, materialer til plantebeholdere, farver og plantevalg. Specifikke plantearter og sågar sorter kan pludselig gå hen og bliver moderne. I år har havedesignerne fokuseret på form frem for farve med formklippede buske og store frodige bladvækster, gerne i zinkbeholdere. Hvis der er blomster er de typisk violette med markante faconer, som f.eks. prydløg. Læs mere om havemode.
Andre havesider om haveplanlægning og havedesign
- Havens mål - om hvordan man måler sin grund op, så tegningen viser husets beliggenhed.
- Haveplanlægning - om fordelene ved en haveplan, og hvad man skal huske, når man lægger en plan.
- Niveauforskelle i haven - om hvad man skal gøre, hvis man har en grund, der skråner.
- Japansk havestil - om den japanske havestil, der er uovertruffen, men krævende.
|