Idas have - årets gang i haven
Idas have - årets gang i haven
  Haven lige nu
  Fif og Fakta
  Havens plan
  Havens udvikling
  Mad og drikke i haven
  Havens ord
  Test din have-IQ
  Andre haver
  Kontakt
  Links

Vandlidende jord

Man kan også vande for meget

Vandlidende jord slår rødderne ihjel

Jorden i Idas Have er leret, men da den har været dyrket i flere år, er der også en del muld. Da huset ligger på en bakke er der ikke lave områder med konstant stående vand. Jorden er altså veldrænet.

Hvis jorden ikke er veldrænet kan man ikke dyrke ret meget. Det har tidligere været et stort problem mange steder i Danmark, og der er blevet drænet meget tidligere. Jord, der ikke er veldrænet, bliver vandlidende.

Hvordan vander man?

Foråret er den tørreste årstid og nyplantede vækster, incl. krukker, skal vandes (med mindre det lige har regnet). Det er bedst at vande om aftenen, hvor vandet ikke fordamper i samme grad som midt på dagen. Når man vander, skal man gøre det grundigt. Hvis man sjatvander, fordamper der mere vand, end planterne optager, og rødderne bevæger sig op i jordoverfladen, hvor de er mere tilbøjelige til udtørring.

Undgå vandlidende jord i krukkerne

Det er umuligt at komme til at overvande i den almindelige (veldrænet) havejord, men i krukkerne skal man passe på. Normalt er krukker i fare for at tørre ud, men planterne kan også drukne. Jo mindre beholderen er, jo nemmere er det at komme til at vande for meget (eller for lidt).

Krukker
Nyplantet Flittiglise
Vi har plantet flittiglise i krukkerne ved indgangspartiet. Det er nordvendt, så der er ikke så meget lys, men det plejer flittiglise at trives med.

Hvad kendetegner vandlidende jord?

Vandlidende jord klasker sammen, bliver iltfattig, hvorefter rødderne rådner. Hvis man er i tvivl om man vander for meget, kan man tage lidt jord op i hånden og klemme det sammen. Man må ikke kunne vride vand ud af jorden. Hvis planterne er blevet skadet, må man plante noget nyt. Lad jorden tørre, skift evt. det halve og bland det godt.

Vandlidende jord
Vandlidende Flittiglise
De nyplantede flittigliser er blevet overvandet. Det ser ud som om rødderne har taget ubodeligt skade - heldigvis er det ikke en dyr plante.

Relaterede havesider:

  • Træfældning - om hvilke træer, man bør fælde.
  • Beskæring - om hvorfor, hvornår og hvordan man beskærer havens buske og træer.
  • Haveredskaber - om hvilke haveredskaber, man ikke kan undvære.
  • Hækkeklipper - om hvilken hækkeklipper man bør vælge til de indre og ydre hække.
  • Plæneklipper - om hvilken plæneklipper man bør vælge, hvis man har en stor græsplæne.
  • Støj i haven - om larmende haveredskaber, og hvordan man minimerer støjen.
  • Ulykker i haven - om typiske arbejdsulykker under havearbejde.
  • Kompost - om at kompostere have- og køkkenaffald i en lukket beholder.

 

Copyright (C) 2008, Idas Have