Stamper
Lej stamper til fliselægning
Nødvendigt med stamper til nye havebelægning
Vi har fået nye belægning i baghaven - nye sten til stisystemet og en ny terrasse ude foran køkkendøren. Vi har valgt at lægge Herregårdssten (14 x 21 x 5,5 cm), da de er relativt nemme at lægge selv på grund af størrelsen.
Når der skal lægges nye sten er forarbejdet med at præparere underlaget det, som tager længst tid. Man skal grave ud til et relativt højt gruslag, derefter skal gruset hældes på, og til sidst skal gruslaget stampes fast, så det ikke skrider. Hertil bruges en tung maskine, som kaldes en stamper. En stamper kan lejes på et byggemarked - samme sted, hvor man lejer fliseklipperen.

Gruset er fordelt og klar til at blive stampet
Der er helt klart den hårdeste og mest sure del af arbejdet at få gruset placeret og stampet. Det kan diskuteres, hvor tykt grusunderlaget skal være. Vi har arbejdet med et underlag på ca. 10 cm - mindre kan måske gøre det, når der ikke skal køre biler på belægningen.

Grusunderlaget stampes

...og stampes
Vi lejede en stamper hos XL Byg og kørte rundt på grusunderlaget i en times tid. Så risikerer man ikke, at det synker, når man har lagt stenene. En stamper er i sagens natur meget tung og bør transporteres på en trailer. Husk at tjekke, at maskinen virker på udlejningsstedet.

...og stampes lidt mere

De gamle sten blev brugt som sti til stamper og trillebør
Vi brugte en lille del af den gamle belægning som midlertidig sti til trillebøre, da vi skulle hælde grus ud - og til at køre stamperen ind i haven på. Når gruset er færdigstampet, kunne de gamle sten fjernes. Under de gamle sten var underlaget i orden. Dem som havde lagt dem i sin tid, havde ikke sparet på gruset.
Andre havesider om ting, der gør haven rar at være i
|