Idas Have - årets gang i haven
Idas Have - årets gang i haven
  Haven lige nu
  Fif og Fakta
  Havens plan
  Havens udvikling
  Mad og drikke i haven
  Havens ord
  Test din have-IQ
  Andre haver
  Kontakt
  Links

Niveauforskelle i haven

Hvad gør man, når haven skråner?

Niveauforskelle i haven giver mulighed for variation

Haver med niveauforskelle kan være meget attraktive. De giver stor mulighed for variation. Man kan indrette forskellige havetyper eller rum på hvert niveau; opholdsrum, krydderurter, krukker, staudebed, alpint bed, etc. Støttemure absorberer varme i solskin og fremmer plantevæksten. Således er der folk med flade haver, som kan finde på at grave ud og bruger jorden til forhøjninger andre steder i haven.

Niveauforskelle i haven
Forhaven i Idas have skråner opad ca. 1,5 meter fra gadeniveau

Terrassering udnytter niveauforskelle i haven

Det er imidlertid meget vanskeligt og dyrt at terrassere haven. Især trapper er dyre at anlægge, så det gælder om at overveje designet nøje, inden man går i gang. Terrassering forhindrer, at muldlaget skyller ned mod bunden. Det er således vigtigt, at man gemmer muldlaget, når man graver og planerer.

Man kan ændre terrænet på forskellig vis i en have, som skråner. I stedet for en jævnt skrånende grund, kan man samle havens niveauforskelle i stejlere skråninger, trapper, ramper eller støttemure. En trappe kan være et meget værdifuldt element i haven. Børn kan godt lide at sidde på trappen og lege. Og hvis man stiller krukker langs trappekanten, bliver den ekstra dekorativ.

Ofte vil man gerne terassere en skrånende grunden, så der er flere plane områder adskilt af støttemure og trapper i haven. Der skal fjernes en masse jord, og det er dyrt at lave trapper. Men man kan også tilføre jord i stedet for at fjerne jord for at plane ud - lave et bjerg i stedet for at grave et hul. Det er nemmere.

Trappe
En trappe kan være et værdifuldt element i haven med niveauforskelle

Andre havesider om haveplanlægning og havedesign

  • Havedesign - om de forskellige typer af havestilarter.
  • Havens mål - om hvordan man måler sin grund op, så tegningen viser husets beliggenhed.
  • Haveplanlægning - om fordelene ved en haveplan, og hvad man skal huske, når man lægger en plan.
  • Japansk havestil - om den japanske havestil, der er uovertruffen, men krævende.

 

Copyright (C) 2008, Idas Have