Haveplan - belægning
Her følger havearkitekt Torben Knudsens (fra Haveselskabet) tekst til tegninger af terræn og belægning. Se tegninger forneden.
Terræn og belægning i den nye haveplan
Arbejdet udføres efter "Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde 2006". I det følgende er angivet de omtrentlige relative koter. Koterne er udregnet ud fra Jeres opmåling af højdeforskelle, suppleret med de målinger jeg foretog på stedet med waterpas. Koterne bør kontrolleres, når arbejdet sættes i gang. Koterne er udregnet fra en relativ kote på 2,00 m ved overkant sokkel.
A Terrassen
Inde ved muren ligger terrassen over overkant sokkel. Hvis der opstår fugtproblemer, kan det være årsagen. Generelt bør overkant belægning ligge 10 cm under overkant sokkel, med mindre der indskydes en stenfyldt rende mellem belægning og mur. Det bør overvejes, om ikke det var en god idé at sænke terrassen ned til et par cm under overkant sokkel; der indskydes en rende mellem sokkel og belæging. Det vil det være nødvendigt med et trin udenfor dørene. Til gengæld kan trappen for enden af terrassen så nok helt undværes. Rampen mellem P og Q kan da gøres lidt stejlere og/eller længere.

Der er brugt herregårdssten i den nye haveplan
B Terrassens niveau ved græsset
Inde fra huset og ud gives terrassen et fald på 15 ‰ (1,5 cm pr. m), så koten ved B bliver ca. 2,05 m (ca. 15 mindre hvis terrassen sænkes). Ud for terrassen ligger græsplænen her i niveau med terrassen. Terrassen kan udvides ved at lægge nye sten, der flettes lidt ind i de gamle. Der kan ikke undgås at være forskel i overfladens struktur og farve. Hvis hele terrassen lægges om, lægges her nye sten. De gamle sten kan da bruges til stierne.
C Græsplænen
Fra B til C falder niveauet med ca. 3 cm per m, således at den relative kote ved C er ca. 1,85 m. Samtidig gives et fald til siderne på ca. 3 cm per m. Skråningen begynder lige på den anden side af bøgehækken. I dette område (ved C) skal der påfyldes ca. 70 cm jord. Hvis det eks. muldlag ikke er mere end ca. 30 cm, kan det godt forsvares ikke at afrømme muldjorden. Er muldlaget væsentlig tykkere, bør muldjorden afrømmes, og der terrænreguleres med råjord op til 30-75 cm under færdig terræn.
Vigtigt: Det bør sikres, at den eksisterende terrænoverflade ikke er tæt for vandgennemstrømning , da den nye jord da vil kunne skride ned. Evt. indskydes dræn, så vandet ledes til skråningsfod uden at nå ned til eksisterende terræn. Den tilførte jord og eks. jordoverflade indarbejdes i hinanden, så der ikke er skarp overgang fra ny til eks. jord.
.jpg)
Det nye terræn
D Skråning
Skråningen fra C til D gives en hældning på 50 cm pr m (1:2) - skråningsfod er i relativ kote ca. 0,90 m.
E-F Smal græsgang
Ligger stort set i eks. terræn, men der fyldes lidt jord på ud mod vejen, så der ikke bliver så stort sidefald.
G Yderside af græsgang
Relativ kote ca. 0,84 m, idet græsgangen har et sidefald på 4 cm per m.
G-H Skråning
Skråningen fra G til H gives en hældning på 50 cm per m (1:2).
J-K Græsgang, 2 m bred langs hæk
Her graves lidt af, hvorved skråning G-H opstår. Græsgangen gives et sidefald på 4 cm per m. Koten ved I er ca. 0,4 m. Dvs. at det samlede fald fra terrassens niveau, som den er i dag, er på ca. 160 cm.
M Støttemur
Terrassen afsluttes med en kant af bloksten, hvor overkant bloksten er i niveau med terrasse. Denne kant opbygges som en ca. 70 cm bred plantekasse ca. 12 cm over niveauet på bedet udenfor.
N Skråning
Skråning ned mod sti og nedre græsplæne anlægges med en hældning på 50 cm per m (1:2).
O Skråning langs rampe
Anlægges med en hældning på 50 cm pr m (1:2).
PQ Rampe
Rampen anlægges med en hældning på ca. 8 cm per m og går fra ca. kote 1,76 m ned til kote ca. 1,14 m. Eks. trappe ved P gives et trin mere, så trappen tager en højdeforskel på 3 x 14 cm, dvs. 42 cm. På grund af terrassens fald er koten ovenfor trappen ca. 2,08 m.
R Eksisterende terræn ved skel/garage
Vigtigt at der ikke sker jordpåfyldning her op mod garage. Der skal fortsat være fald langs med garagemur og videre ned i haven.
S-T Rampe
Rampen fra S til T gives en hældning på ca. 8 cm per m.
U Skråning
Hældning 50 cm per m (1:2).
V Areal i niveau med fliser
X-Y Rampe
Her etableres en svag stigning for at undgå et trin ved X.
Z Ny terrasse af gamle fliser
Anlægges med fald bort fra huset og med fald mod syd.

Æ Kant af bloksten
Ved Æ lægges en kant af bloksten, hvor overkant bloksten er i niveau med belægning for at overvinde højdeforskellen ned til overkant kældertrappekant.
Ø Ny belægning af 14 x 21 cm belægningssten
Herregårdssten. Afstand fra overkant sokkel ned til overkant belægning bør være minimum 10 cm. Anlægges med fald bort fra huset. Mellem lyskasser, der vil være lidt højere end belægning, kan sættes marksten i grus, eller der kan beplantes.

Haveplan: Belægning

Tværsnit af den nye forhave
Læs mere om havens plan:
|