Havens udvikling
Udviklingen af Idas have - trin for trin
Implementering af haveplanen
Her beskriver vi, hvordan planen for Idas have langsomt bliver implementeret, og de praktiske erfaringer, vi gør os med de forskellige elementer. Samtidig opstår der jo hele tiden små uforudsete ting, som skal justeres, ligesom det almindelige vedligehold af haven ikke kan stå helt på standby. Læs også om havens plan og se ønskelisten til Idas Have.
Herregårdssten sti. Den nye sti af herregårdssten bugter sig rundt om huset fra den ene terrasse til de anden.
Haveanlæg. I forhaven er der etableret helt nyt terræn med et plateau med plæne og to mindre skråninger, i stedet for en stor, ubrugelig skråning.
Pilehegn. Vi har flettet to små pilehegn som afskærmning af den nye terrasse. Det virker som en både elegant og holdbar løsning - imodsætning til de pilehegn, som man køber færdige og sætter fast på stolper med beslag.
.JPG)
Ny terrasse. Vi har udvidet stisystemet og lagt en ny terasse med herregårdssten. Forarbejdet med fundamentet var det sværeste.

Ny havelåge og rosenportal. Vi har købt og monteret en ny havelåge og en rosenbue ved indgangen til haven. Der er plantet en New Dawn klatrerose, som forhåbentligt snart kan dække rosenbuen.

Plantning af æbletræ. Ida har fået et æbletræ til den nye forhave. Men det kan ikke plantes i forhaven, før jordarbejdet er færdigt. Det er plantet midlertidigt i en murerbalje.

Midlertidigt læhegn. Vi har stillet et midlertidigt læhegn op, mens vi venter på, at den nye beplantning bliver etableret. Et læsejl er en billig løsning, som hurtigt giver, skygge, læ og skærmer for indkig.

Tujahæk i stedet for berberis.
Vi har plantet Thuja occidentalis 'Brabrand' på 1 meters højde. Denne sort er stiklingeformeret, i modsætning til vores gamle tujahæk, som er frøformeret.

Bær i haven.
Hindbærplanterne er begyndt at skyde igen, og der er kommet smukt grønt løv på solbær-, ribs- og stikkelsbærbuskene. I løbet af april var bedet blevet godt fyldt op med ukrudt. Vi fyldte to spande med mælkebøtter og krattede græsset væk, så der kan komme lækre bær.

Beplanting af nordvendt bed. Vi er startet med at implementere haveplanen nord for huset. Bedet ved hoveddøren er blevet udsat for en - næsten - total omplantning.

Beplantning langs indkørsel. Vi har plantet en bøgehæk langs indkørslen.
Noget utraditionelt har vi plantet solbærbuske nede mod vejen, da vi manglede et sted at sætte dem.

Regntønden er fjernet. Den var løbet over og havde givet fugt i kælderen. Og så var den grim.

|