Overtagelse af en gammel have
Ved overtagelsen i sensommeren var haven meget tilvokset. Flere steder var den et rent vildnis, hvor mange forskellige tæt plantede buske og træer kæmpede om lyset på alt for lidt plads. Havens stil kunne overordnet beskrives som landbohave. Der var en stor variation af planter placeret på en løs, bølgende måde langs græsset. En sådan have er meget tidskrævende på grund af de mange forskellige planter og den store plæne.
Billeder af haven ved overtagelsen
Æbletræer op ad naboens carport
Det var tydeligt at den forrige ejer havde gjort meget ud af haven, men at den på det seneste var vokset ud af kontrol. I sin tid var der for eksempel plantet to æbletræer op ad muren ind mod naboen, som skulle have været espalieret. Nu var de blevet fire meter høje. I det hele taget var beplantningen overvejende placeret langs husmure og skel.
Baghaven set fra nordsiden
Den forholdsvis lille baghave var præget af en stor køkkenhave med mange bærbuske; stikkelsbær, hindbær, solbær og ribs. Det er måske lidt for mange til at man kan nå og plukke dem om sommeren. Og især hindbærområdet ser meget uspændende ud om vinteren.
Baghaven set fra sydsiden
Det lille græsareal ved siden af bærhaven var næsten helt mosinficeret.
Forhaven med den skrånende grund - set sydvest fra
Den primære arkitektoniske udfordring lå i, at den store forhave skråner godt 1,8 m ned mod vejen. Den vestvendte – og vindblæste - terrasse ligger således højt og kan ses fra vejen. Læs mere om, hvad man kan gøre, når der er niveauforskelle i haven.
Terrassen set sydøst fra
Forhaven var prydet af flagstang og solur i midten af en stor græsplæne. Plænen var omkranset af bede, herunder et bredt staudebed med blandt andet roser, pæoner og stokroser – og skvalderkål i rigelige mængder.
Bøgehækken
Havens væg ud mod vejen er en bøgehæk, som har været holdt nede. Vi vil gerne have en mere ugenert forhave, så nu må den gerne blive højere. Hegnsloven kræver dog, at den ikke må være højere end 180 cm. Den har et smukt gyldentbrunt løv om vinteren, som dækker tæt. Om foråret taber den bladene, men de bliver hurtigt efterfulgt af det skønneste forårsgrønne løv.
Kompostspanden
Kommunen har foræret haveejere en plastbeholder af mærket Humus for at opmuntre til at genanvende det organiske affald. Køn er den ikke, så den bør skjules bag f.eks. et pilehegn. Man kan med fordel gøre plads til at lægge kvas ved siden af, som man kan fylde i spanden sammen med det grønne køkkenaffald.
Hønsebenstræet
Vi troede først det var en thuja, som står på hjørnet af terassen, men det er en Thujopsis Dolobrata, også kaldet hønseben. Planten er grovere end thuja. Den bliver max fem meter høj og trives i næsten al slags havejord. Trives i lettere skygge, gerne mod nord. Grenene ser pæne ud som fyld i juledekorationer og vinterbuketter.
Abrikostræet
Op ad muren på et sydvestligt hjørne er plantet et abrikostræ. Dette er meget lidt udbredt i danske haver. I milde vintre blomstrer de allerede i marts og kan da skades af nattefrost. Kan i gunstige år give godt udbytte sidst i august. Den højere temperatur om sommeren forbedrer frugtens kvalitet. I kolde vintre kan træet fryse stærkt tilbage. Der er formentligt tale om sorten Nancy, den såkaldte ferskenabrikos, der giver lidt større frugter end sorten Breda.
Læs mere om havens plan:
|
