Haven i september
Ting at gøre i haven i september:
- Tidspunktet er optimalt til at anlægge ny græsplæne eller reparere den gamle
- Det er også det bedste tidspunkt til deling af stauder – det giver kraftigere planter med flere nye skud
- Lad visne stauder stå og afmodne, inden de klippes ned (vent til foråret)
-
så samler de kræfter til at vokse sig større til næste år
- Pluk hindbær og spis dem - eller frys dem ned
- Høst frø fra morgenfruer og andre sommerblomster
- Det kan stadig være nødvendigt at vande de nyplantede vækster
- Stedsegrønne planter, bl.a. buksbom og nålebuske, bør plantes nu, så de når at få dannet gode rødder inden vinter.

Abrikoser
Abrikostræets frugter blev modne i august. Der var mange frugter, og de var meget søde. Sidste år var der ingen, fordi der kom frost i det tidlige forår, hvor abrikostræet blomstrede. Men i år blev de orange-rosa blomster ikke ramt af frosten, og resultatet er rigelige mængder lækre varm-gule abrikoser med rosa kinder.
Der var for mange til, at vi kunne nå at spise dem, så vi har lavet abrikos syltetøj.

Nyplantet æbletræ 'Elstar'
De nye æbletræer, ’Elstar’ og ’Aroma’, klarer sig fint og har haft en god tilvækst over sommeren. 'Elstar' giver middelstore runde frugter med gul grundfarve og rødorange kinder. De kan plukkes primo oktober, men dette ser nu allerede plukkeklart ud.

Nyplantet æbletræ 'Aroma'
'Aroma' Dafo har kraftig vækst med bred og ret åben krone. De middelstore, runde gulgrønne frugter med rød dækfarve kan plukkes i september.

Høstfloks
Der er kun få blomstrende stauder i Idas Have i september, herunder høstfloks (Phlox paniculata). Denne fyldige staude bliver 60-100 cm høj over sommeren og blomstrer sent. Blomsterne er meget populære hos sommerfugle. Man kan med fordel klippe hver anden stilk ned i forsommeren, så forlænges blomstringen, idet de nedklippede stilke blomstrer, når de andre er holdt op.

Hindbær
Hindbærplanterne giver masser af frugt nu, selvom de blev flyttet i marts. Sorten hedder 'Autumn bliss', fordi den bærer frugt om efteråret. Alle hindbærplanter sætter bær på de toårige skud, og skuddene visner altid ned efter plukning. Bærrene er meget store og lækre og får ikke orm. Desværre breder planterne sig meget aggressivt med udløbere, så der skal luges meget omkring dem.

Græs
Vi har fået lavet nyt terræn i haven, så den store kedelige græsbelagte skråning er blevet delt i plateauer, som er separeret af græsgange. Desuden er der kommet flere små græsarealer i baghaven. Vi såede græs i foråret, som var meget lang tid om at spire, men da det endelig kom i gang, så gik det hurtigt med at få jorden dækket. Vi har måttet fjerne en del ukrudt undervejs, indtil græsset fik overtaget.
Haven i august 2009
Haven i juli 2009
Haven i juni 2009
Haven i maj 2009
Haven i april 2009
Haven i marts 2009
Haven i februar 2009
Haven i januar 2009
Se billeder fra haven for et år siden:
Haven i december
Haven i november
Haven i oktober
Haven i september
Haven i august
Haven i juli
Haven i juni
Haven i maj
Haven i april
Haven i marts
Haven i januar |