Idas Have - årets gang i haven
Idas Have - årets gang i haven
  Haven lige nu
  Fif og Fakta
  Havens plan
  Havens udvikling
  Mad og drikke i haven
  Havens ord
  Test din have-IQ
  Andre haver
  Kontakt
  Links

Haven i marts

Ting at gøre:

  • Mangler du privatliv eller skygge på terrassen? Flet et vandret pilehegn langs nogle stolper som bores 40 cm i jorden.
  • Fjern ukrudtet når det begynder at spire frem - 10 min. indsats nu sparer timer i april
  • Vend kompostbunken og fordel den fine kompost i bedene
  • Plant buske og træer
  • Tag på planteskole og søg inspiration til sommerens bede
  • Det er for tidligt at fjerne jorddække ved de sarte vækster

Erantis
Erantis
Erantisserne (Erantis hyemalis) på sydsiden har foldet sig mere ud og det vrimler med vintergækker. Krokus er også så småt begyndt at spire.

Juleroser
Julerose
Den hvide julerose, Helleborus niger, trives i skygge/halvskygge og er en af de eneste vinterblomstrende stauder.

Vintergækker
Vintergækker
Vintergækkerne kommer frem alle vegne - også under den nyplantede bøgehæk, hvor vi satte løg sidste forår.

Italiensk ingefær
Italiensk ingefær
Den italienske ingefær (Arum italicum) giver med sine markant marmorerede blade et flot bidrag til haven om vinteren, hvor der ellers ikke er så meget grønt at se på. Det er en vintergrøn skovbundsstaude, som tåler skygge. Italiensk ingefær er et godt supplement under hosta, men den breder sig kraftigt, så den skal holdes nede. Om sommeren blomstrer den med markante orange frø. Disse er giftige og mere sjældne end kønne, så vi klipper dem væk.

Kæmpestenbræk
Kæmpestenbræk
Kæmpestenbræk (bergenia) er en anden stedsegrøn bunddækkeplante, som er god om vinteren. Bladene kan dog godt komme til at se lidt slatne ud i den kolde tid, men de dækker jorden fint og holder ukrudt helt væk. Kæmpestenbræk er en staude med kraftige jordstængler og store, skinnende, læderagtige blade. Bergenia er meget tolerant over for forskellige jordforhold og trives i både sol og halvskygge. Om foråret får den pink eller violette blomster.

Haven i februar 2009
Haven i januar 2009

Se billeder fra haven for et år siden:

Haven i december
Haven i november
Haven i oktober
Haven i september
Haven i august
Haven i juli
Haven i juni
Haven i maj
Haven i april
Haven i marts
Haven i januar


 

Copyright (C) 2008, Idas Have