Hængekøje
Ren afslapning
En hængekøje i haven
Der er næppe noget mere afslappende end at dase i en hængekøje i et skyggefuldt sted i haven, mens man lytter til fugle, der kvidrer, og blade, der blafrer i den stille sommerbrise.
Det bliver mere og mere populært at sætte en hængekøje op i haven. En hængekøje fylder ikke nødvendigvis ligeså meget som en hængesofa og er let at tage ind, når vejret er dårligt. Om vinteren kan hængekøjen hænges op indenfor. Det er et stort hit på børneværelset.

Hængekøje til baby
Der findes efterhånden mange forskellige slags hængekøjer på markedet. Den mexikanske hængekøje i Idas Have minder om dem, man kan købe online hos Kojen.dk. Det er en meget solid hængekøje som er bred nok til, at man kan vikle siderne omkring sig som et et tæppe, hvis det er lidt småkoldt.
Man kan også få en såkaldt hængekøjestol til én person. Det kan man sagtens finde plads til. Og til en hængekøjestol skal man kun bruge et enkelt træ eller en enkelt krog - f.eks. i tværbjælken på en pergola med slyngplanter (dog ikke for tæt på roser eller andre tornede planter).
Hængekøje
Hvordan hænger man sin hængekøje op?
Det der tit afholder folk fra at anskaffe sig en hængekøje er, at man mangler træer til at hænge den op i. Det er tit den mest optimale og hyggelige løsning, at dase under et træ. Men i nyomlagte haver, er der sjældent træer, som er store nok.
Man kan dog sagtens hænge sin hængekøje op i et par stolper, ligesom man kan købe et specielt indrettet stativ til hængekøjen.
Stativet kan hurtigt samles og adskilles og er derfor let at placere lige, hvor man har lyst. Da det er fremstillet af galvaniseret stål, kan det stå ude hele året. Man kan få et stativ hos Kojeshop.
Relaterede havesider
- Babygynge - om Idas nye lille gynge.
- Havemøbler - om hvilke havemøbler, man skal vælge.
- Havestole - om at vælge de rigtige havestole.
- Havehynder - om at vælge havehynder, som passer til havens design.
- Nyt havebord - om hvordan man finder et nyt billigt havebord.
- Kuglegrill - om hvordan man bruger sin kuglegrill.
|